Workshop

Workshop hos Julie Holmgaard Keramik

Vil du prøve kræfter med keramik i hyggelige og rolige rammer? Hos Julie Holmgaard Keramik tilbyder jeg to forskellige workshops, hvor du kan fordybe dig i den kreative proces – uanset om du er nybegynder eller bare er nysgerrig. Jeg underviser dig i at skabe og glasere keramik. Jeg lærer dig teknikkerne, så du får muglighed for at prøve dem af som en rigtig keramiker. Jeg er tilstede gennem hele processen, hvor jeg hjælper og vejleder dig hele vejen. 

2-dages workshop: Form & Farve

Denne workshop strækker sig over to gange á 3 timer og giver dig mulighed for at arbejde i dybden med både formgivning og glasering.

Du får:

  • 2×3 timers workshop (med pauser, snacks og hyggelig stemning)
  • Undervisning i modellering (første gang) og glaseringsteknikker (anden gang)
  • 500 g ler inkl. glasurer og begge brændinger
  • Mulighed for at tilkøbe ekstra ler: 200 g for 40 kr.

Pris: 500 kr.
Alt er inkluderet i prisen – også materialer og brænding.

Du kan booke en plads til workshoppen her

Lav en kop – Introworkshop

En hyggelig og overskuelig workshop på 2 timer, hvor du laver din egen kop med udgangspunkt i kvætseforme og håndbygningsforme. Du får en kort introduktion og hjælp undervejs – og når koppen er tør, sørger jeg for at glasere og brænde den for dig. 

Du får:

  • 2 timers workshop med vejledning (med pauser, snacks og hyggelig stemning)
  • 350 g ler og introduktion til formgivning
  • Glasering og brænding af din kop (varetages af mig)

Pris: 300 kr
Det hele er inkluderet – du skal bare møde op og være nysgerrig.

Du kan booke en plads til workshoppen her

Er du i tvivl om, hvilken workshop der passer bedst til dig? Så tøv ikke med at kontakte mig – jeg hjælper gerne!

Forbered dig gerne lidt hjemmefra

For at få mest muligt ud af workshoppen, anbefaler jeg, at du allerede hjemmefra gør dig nogle tanker om, hvad du godt kunne tænke dig at lave. Det kan fx være, hvilken type ler eller form du gerne vil arbejde med, hvilket udtryk dine værker skal have – og måske endda hvordan du vil bruge glasur, når tiden kommer.

Du behøver ikke at have en helt færdig idé, men lidt forberedelse gør det nemmere at komme godt fra start og fordybe sig i processen. Kig gerne rundt på hjemmesiden, du kan blandt andet se mine glasurprøver her. Ellers anbefaler jeg at du kigger forbi min Instagram-profil for inspiration – eller lader dig inspirere af andre profiler, Pinterest eller lignende steder.