Lej en plads i værkstedet
I mit værksted er der plads til fordybelse, kreativitet og ro. Her kan du komme og hygge dig med ler og skabe dine egne unikke keramikværker – fra smukke kopper og skåle til dekorative lysestager og personlige gaver.
Du arbejder selvstændigt i et inspirerende og afslappet miljø, og jeg er som regel til stede og klar til at sparre eller give et godt råd. Har du ikke tidligere arbejdet med keramik, skal du starte med at deltage i en workshop – det er et krav, før du kan få adgang til værkstedet.
I værkstedet finder du et stort udvalg af forme, udstikkere, skabeloner og redskaber. Der er desuden adgang til over 30 forskellige glasurer – primært fra Mayco – herunder både Gloss, Stoneware og underglasurer. Har du ønsker til nye farver, er jeg altid åben for forslag!
Når du lejer en værkstedsplads, har du adgang til hele værkstedet i de 3 timer, du har booket. Det er vigtigt for mig, at vi passer godt på stedet – derfor forventer jeg, at du behandler værkstedet, som var det dit eget: rydder op efter dig, passer på redskaberne og giver besked, hvis noget er gået i stykker eller ved at løbe tør.
En værkstedsplads koster 120 kr og ler købes separat ved ankomst. Her kan du købe 1 kg ler for 110 kr – prisen inkluderer glasur, to brændinger samt vedligehold af ovn og kiks.
OBS: Værkstedet har ikke en drejeskive.
Åbningstider for værkstedet
🕕 Tirsdag aften: kl. 18.00–21.00
🕘 Torsdag formiddag i ulige uger: kl. 9.00–12.00
Du kan booke en værkstedsplads her. Ved afbud gælder mine afbuds- og refunderingsbetingelser som du kan se under handelsbetingelserne.